Hvorfor gå til psykolog
Oftest er det sådan at vi mennesker på et eller andet tidspunkt i vores liv kommer til at opleve noget, som kan være svært at håndtere på egen hånd, leve med eller finde en løsning på.
Selvom man har søde og støttende forældre, ægtefælle, ven/venner eller arbejdskollegaer, så kan der være noget, som disse ikke er i stand til at hjælpe en med. Det kan også være, at man simpelthen ikke har lyst, ikke tør eller ikke vil dele sine problemer eller spekulationer med de mennesker som står en nær.
Man kan også mene, at man bør skåne sine nærmeste for sine problemer eller bekymringer, derfor kan det være en god idè at søge hjælp hos en psykolog.
Man kan søge hjælp hos en psykolog inden ens problemer og bekymringer bliver alt for store og uoverskuelige, og dermed kommer til at fylde, og vokse eller kommer til at ødelægge ens hverdag og liv.
Man kan naturligvis også søge psykolog, når man oplever at ens problemer og bekymringer er kommet til at fylde alt for meget i ens hverdag og liv.
Hvorfor gå og lide, når der er hjælp at hente???
- Hos mig finder du hjælp hvis du har brug for terapi.
- Hos mig finder du også hjælp hvis du har brug for sparring, råd, vejledning, supervision, coaching.
Personlig og faglig udvikling giver bedre selvværd og bedre trivsel og funktion i hverdagen.
Eventuel "Bivirkning"
Det er helt normalt, at du kan opleve, at stige i humør når du får indgået en aftale med din psykolog, ift. at NU får du endelig gjort noget ved det der nager, gør ondt, er svært eller kan opleves som meget problematisk. Når du så begynder at sætte ord på det der opleves som svært, kan det i starten godt opleves, som om du kan dykke lidt i humør. Her er det vigtigt, at psykologen agerer dit vikarierende håb, og at du vha. den Kognitive Adfærdsterapi hurtigt får nogle såkaldte redskaber at arbejde med. Det er dog meget VIGTIGT, at huske på at al personlig udvikling er en proces, så en vis grad af tålmodighed er naturligvis nødvendig.