Litteratur

Lidt bøger som kan indpirere, orientere, give perspektiver og forhåbentlig for nogle være hjælpsomme i en forandringproces. Spørg endelig ind til litteraturforslag, hvis du tænker noget måske kunne være aktuelt for dig.

Denne side er under opbygning, og vil tillige løbende være i forandring.

Anette Prehn: Hjernesmart ledelse.

Anette Prehn: Hjernesmarte børn

Daniel Goleman: Følelsesmæssig intelligens i lederskab

Mark Williams, Jon Kabat-Zinn: Bevdsit nærvær - en vej ud af nedtrykthed. The Mindful Way.

Saki Santorelli: Bliv hel.

Jon Kabat-Zinn. Lev med livets katastrofer.

Ulrik Wilbæk: Motivation i medgang og modgang

Eskild Ebbesen: Tænk som en vinder

Mille Dinesen: Min egen vej. Inspiration til et sundt liv i balance

Giulia Enders: Tarme med charme - alt om et undervurderet organ

 

Anmeldelser/udtalelser fra nogle af mine klienter: (disse indslag er anonymiseret grundet min tavshedspligt og af hensyn til diskretion)

H. nov. 2020: "som om noget står i vejen for at jeg kan føle glæde helt ind.Godt at snakke med dig, du giver mig redskaber til at mine tanker kan komme i den rigtige retning. Fokus på muligheder. Som et Wake up. Ved nu at min udvikling er en proces ......"

B.nov. 2020: "jeg er sensitiv med en tendens til at følelseskaprede tanker, bekymringer og katastrofetanker, nu øver jeg mig i at bevidst konstruere mere positive tanker.Også fokus på det gode i mit liv, og hvad der er kvalitet i livet for mig ..."

E. nov. 2020: "Før var mit liv styret af angst, og jeg havde svært ved at klare hverdagens pres. Nu har jeg haft et halvt år uden angst og kan klare job  og hverdagens pres. Det bedste var helt sikkert, at jeg kunne få luftet tanker og bekymringer uden at blive dømt, og samtidig uden at skulle have et forhold til personen, jeg delte dem med bagefter. Brugbare strategier fra terapien er især de positive tankemønstre, og at huske "hvad er det værste, der kan ske", det har gjort mig istand til at håndtere situationer, der før terapien, var var umulige . f.eks. togture. Jeg har kunnet komme tilbage på fuld tid på arbejde, og jeg har samtidig opnået et langt mere nuanceret blik på tilværelsen, end jeg havde før. Ikke noget i terapien der kunne have været gjort bedre. Jeg har allerede anbefalet dig til andre".

J: nov. 2020: "du gør det rigtig godt Britta, du er engageret, og det er let at åbne mig for dig".

S: nov. 2020: "det kræver meget energi og bevidsthed, når man er på udviklingsrejse. At være i proces, når man skal ændre vanetænkning og vaneadfærd. Min udvikling henimod større selvindsigt og indsigt i mit selv bliver lettere og tydeligere når det kommer ned på papir ved hjælp af de arbejdsmodeller du giver mig. Jeg er blevet helt bevidst om min egen udviklingsproces. Jeg er igang med at slutte fred med mig selv. Jeg bruger det også i min forældrerolle. Mere forståelse for fortiden og mine forældre. En handlingsstrategi er, at jeg står tidligere op, så jeg kan finde mig selv inden jeg skal på arbejde"

C nov. 2020: "selvom jeg har angst, kan jeg nu foretage mig noget. Jeg har lært at kontrollere det mere, og kan komme ud af min angst igen, og det har givet mig mere overskud. Angsten for angsten vil altid være der, men jeg skal huske på det du siger, at angst er ubehagelig men ikke er farlig. Min barndom er fundamental for min sårbarhed, men der er noget jeg kan gøre for at få det bedre" Så når du siger, det du siger, så giver det mening for mig Britta; de der forklaringssammenhænge er gode. Det er fandme rart, at få de forklaringer du giver mig. Det bliver nemmere for mig at arbejde med det hele. Det vil jeg tage med mig fra terapien idag: sige til mig selv, slap nu af, der sker ikke noget, istedet for at tænke det værste vil ske, bryde min vanetænkning, den som ikke er god for mig" 

T. nov. 2020: jeg har en tendens til at tænke at folk ikke gider mig, at de synes at jeg er irriterende. Jeg er sensitiv, og har altid følt mig anderledes. Jeg er ikke god nok fylder. Enten taler jeg for meget og uden at tænke først, eller også taler jeg for lidt. Selvkritisk ift. hvad andre tænker og forventer.  En alternativ tanke til den vanetænkning er; folk gider mig, ellers ville de jo ikke ringe og skrive til mig. Jeg har en tendens til at gå med mine følelser, det øver jeg mig i at lade være med, det er meget energikrævende og gør mig træt.  Det er også energikrævende og bevidsthedskrævende at bryde sit automatiske tankemønster indtil min nytænkning er blevet automatiseret og kan foregå mere ubevidst. Jeg er blevet bedre til at arbejde med mig selv, min læge siger, at du gør mig mere modstandsdygtig. Jeg har generelt fået mere ro på, og klart fået det bedre i mit humør, ikke så ked af det, og har lettere ved at komme ud af det igen. Nu går jeg ikke med mine følelser, og hvis jeg bliver følelseskapret, så anerkender jeg følelserne, og undersøger dem og tankerne bag.

 

 


Østerbrogade 2, 2.Th
9400 Nørresundby
Tlf: 20 14 01 42
brittamunkholm@hotmail.com
© 2018 by Psykolog Britta Munkholm · All rights reserved.

Programmeret og hosted af nordicweb